Du er her

1, maj - Afmagtens buuuh

 

Afmagtens Buuuuh

I den givne situation – den 1. maj - var mængdens buuuh op mod regeringens talere både en legitimt og adækvat brug af ytringsfriheden. Hensigten var at fortælle at nu har vi hernede fået nok af jeres talen udenom deroppe, af jeres djøf-forklaringer og økonomiprofessorsnak, af jeres leflen for erhvervslivet og landbruget, og nu gider vi ikke høre på jer mere før I har en rød ideolog og rød politik at præsentere os for.

Og det er afmagtens protestform for hvordan skal man ellers reelt kunne komme til orde i den politiske debat? I Fælledparken var der pludseligt en platform hvor kommunikationen ikke skulle gennem et redaktionelt filter. Der var faktisk en enestående mulighed for at nå hele den danske befolkning, og så længe man ville uden at blive sagt imod. Det er afmagtens mediestrategi.

Alle de politikere, chefredaktører og tv-kommentatorer der dagligt har adgang til at ytre sig i medierne overser at selv i den bedste af alle verdener er der ikke lige adgang til at bruge sin ytringsfrihed. Det er let nok at slå på demokrati og ytringsfrihed når man dagligt kan få lejlighed til at fremføre regeringens nye strategi for effektiviseringer eller oppositionens overbud på skattelettelser, eller har adgang til avislederen. Den politiske ytringsfrihed i Danmark bliver brugt af symbiosen omkring medier og politikere iblandet lidt tilfældig vox pop. Eller af folk som Saxo Banks Lars Seier Christensen og organisationer som Landbrug og Fødevarer der kan købe sig til annonceplads i landsdækkende medier. Vi almindelige mennesker kan ikke få 10 minutter i Deadline eller på TV2 News, og vi har ikke råd til at indrykke annoncer om landbrugets forurening.

Og hvem er på talerstolene 1. maj – og Grundlovsdag nu vi er i gang? Den samme gruppe som befolkningen ser til dagligt i tv. Når nu man vidste i S og SF at der var ballade på vej, hvorfor overlod man så ikke mikrofonen til en eller to af de utilfredse? Man kunne sikkert godt have fundet en veltalende tillidsrepræsentant for skolelærerne eller en faglært der kunne have givet stemme til den buende mængdes utilfredshed. Når de nu ikke gjorde det, hvorfor stå tavs og bovlam og høre på mere af det samme?

 

 

Nyhedstype: 

Tilføj kommentar

Filtered HTML

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <br> <p>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

© 2012 Henning V. jensen