Du er her

Faktagenren

 

Tilrettelæggelse eller manipulation

Nikolai Würtz, formand for tv-gruppen i Dansk Journalistforbund, forsvarer i et indlæg i Politiken fakta-genren over for det han kalder kriminaliseringen fra DR's nyhedsdirektør. Det er i orden, men det er argumentationen ikke, og det skyldes ordvalget. Fakta-genren skal reddes af ordet ”tilrettelæggelse”. Det er et dejlig neutralt ord som vækker genklang hos alle der ved at alt arbejde har tre faser: tilrettelæggelse, gennemførelse og oprydning. Men når produktionsselskabet fragter en gruppe demonstranter til retten i Hjørring med hårdtslående skilte, så er det ikke tilrettelæggelse, så er vi inde gennemførelsen, og så er det manipulation for den demonstration havde ikke fundet sted hvis ikke produktionsselskabet havde skabt den. Og det er selvfølgelig ikke et tv-selskabs opgave.

Den anden præmis er at sandt tv er er kedeligt tv. Det kan man kun sige når man har den laveste fællesnævner som prototypen på tv-seeren eller lever i evigt angst for at kede. Jeg hører til dem der foretrækker sandt tv frem for tilrettelagt i Würtz's forstand. Vi almindelige mennesker er i medierne omgivet af så mange hvide løgne, af så mange halve sandheder og af så megen mediemanipulation at den samfundsmæssige indsigt vi har brug for at have for at kunne være demokratiske, sløres og forvitres. Når Würtz forsvarer Larms forvaltning af fakta-genren, så er journaliststanden med til at svække demokratiet.

Medie: 
Nyhedstype: 

Tilføj kommentar

Filtered HTML

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <br> <p>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

© 2012 Henning V. jensen