Du er her

Genskab respekten for lærerrollen

Genskab respekten for lærerrollen

Der er med udgangspunkt i lighedsidealer i det danske uddannelsessystem alt for megen ligemageri. Ligemageriet mellem lærer og elever skal ophøre, læreren skal genindtræde i rollen som den voksne der tager ansvar for og udøver sit ansvar for at gennemføre sin undervisning i hver eneste time, hver eneste dag. Læreren må insistere på at forholdet lærer – elev er asymmetrisk, dels i relationen barn – voksen, dels i relationen viden – ikke-viden. Fordi jeg, din lærer, er voksen og du er et barn, og fordi jeg har taget en uddannelse, mens du er under uddannelse, så ved jeg meget mere end du gør om menneskelig adfærd, om hvordan man kommunikerer mange i et klasseværelse, om biologi, om hvordan man skriver danske stile osv. Min viden og min uddannelse bruger jeg her i klasselokalet med jer for at I kan lære noget og blive myndige mennesker.

Lærerrollen skal professionaliseres for at beskytte den enkelte lærer mod ligemageriet. Nogle elever har i den grad misforstået situationen at de kan finde på at spørge læreren om de skal være venner på Facebook. Men en lærer skal ikke være venner med sine elever eller involvere sig privat i dem. Han eller hun skal professionelt tage vare på det der foregår der hvor han eller hun er sammen med eleverne. Man kan engagere sig i den elev der har det svært hjemme og på skolen uden at involvere sit private følelsesliv, men netop gøre det professionelt ved at bruge sin viden om mobning, pubertet eller socialpsykologi. Det kan sagtens gøres med empati uden at følelserne skal løbe af med læreren, og den fagligt professionelle håndtering vil skabe respekt.

De senere års udbredte krammeri har også ramt skolelivet. Der krammes på livet løs i skolerne og på universiteterne, mest af de kvindelige lærere, mandlige kan risikere at blive anklaget for det ene eller det andet. Det er forståeligt nok i folkeskolens mindre klasser at en elev bliver til et barn der har trøst og fysisk nærhed behov, men i gymnasiet eller på universitet hører det ikke hjemme. Ikke fordi man som lærer ikke må synes noget på institutionen kan være synd for en gymnasieelev eller en universitetsstuderende, men fordi det gør lærer – elevforholdet mudret.

Maria har ikke passet sin skolegang, hun har nu forsømt alt for meget, så hun bliver kaldt ind til elevinspektor der som regel er en kvinde. Hun får overrakt en skriftlig advarsel. Da hun er under 18, får hun besked om hendes forældre også får det brev. Maria bryder hulkende sammen. Nu opdager far og mor at hun har pjækket. Men straks griber elevinspektor Maria om skuldrene, trøster hende og giver hende et medfølende kram inden hun forlader kontoret.

Maria står over for en meget tvetydig person. På den ene side en ledelsesrepræsentant der iværksætter en sanktion over for hende for hendes uansvarlige adfærd, på den anden side en person der synes det er synd for hende at hun opfører sig uansvarligt. Ledelsesrepræsentanten kender ikke sin rolle, og det er uprofessionel rolleforvaltning. Hun/han skal lade Maria forlade kontoret uden et medfølende kram, det er Marias veninder der skal trøste hende.

I dag har curlingkulturen bredt sig til hele uddannelsessystemet. Folkeskoleelever, gymnasieelever og universitetsstuderende bliver tager hånd om som om den samlede lærerstab er deres forældre: Fire elever har glemt at tage deres fotokopier med, så læreren lader resten af klassen sidde og vente mens vedkommende løber ned i kopirummet og kopierer til de fire elever. - Eleverne skal skrive en opgave om et selvvalgt emne, men nogle elever kan ikke finde ud at vælge noget så læreren tager nogle bøger med næste gang. Men eleverne dukker ikke op, så læreren skriver en mail og spørger hvornår de så er på skolen. Det er helt uprofessionelt. Læreren kan ikke se hvor lærerens ansvar slutter, og hvor elevens ansvar begynder, og det underminerer respekten for lærerrollen. Læreren er jo ansat i servicebranchen.

Lærerrollens tab af aura er ikke kun sket i forhold til eleverne, det er også sket i forhold til forældrene. Den danske folkeskoles forbandelse er at alle elevernes forældre selv har gået i folkeskolen. Mange forældre tror dermed at de er eksperter i pædagogik, læreren skal ikke komme og fortælle dem hvordan undervisningen skal tilrettelægges for deres barn. Det ved de bedst. Også over for forældrene må læreren generobre sin faglige og pædagogiske autoritet, og det må skoleledere og andre ansvarlige hjælpe læreren med. Noget af det første må være at skabe respekt via en styrkelse af det faglige niveau på læreruddannelsen. Forældrene skal vide at den lærer de sidder overfor, har bestået en krævende uddannelse både når det gælder de fag han/hun underviser i, og når det gælder pædagogik og didaktik.

En genskabt respekt for lærerrollen er vejen til ro og god undervisning i klasselokalet.

 

 

 

Nyhedstype: 

Tilføj kommentar

Filtered HTML

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <br> <p>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

© 2012 Henning V. jensen