Du er her

Ghetto ingen undskyldning

Endnu en gang skal vi høre en pædagog, nu en fra Aalborg Universitet, ynke de unge fra ghettoerne når det gælder de nye krav om karakteren 5 i snit i de afsluttende standpunktskarakterer i folkeskolen for at komme i gymnasiet. De samme bekymringer har en række rektorer på Vestegnen udtrykt og snart hveranden folkeskole- og gymnasielærer. Det er overraskende, og den underliggende præmis synes at være en tung skæbnetro når det gælder de unge fra ghettoerne. Du er født i en ghetto så derfor kan du aldrig få 5 i snit. Som pædagog burde man mene og tro på det stik modsatte. Hvis du har evnerne og vil på en gymnasial uddannelse, så lav dine lektier, vær aktiv i timerne, aflever dine skriftlige opgaver, så skal vi nok hjælpe dig frem til det 5-tal. Elever kan flytte sig hvis de kender kravene og har viljen og evnerne, det har mange etniske danske børn og unge fra ikke-boglige miljøer gjort fra 1950'erne og op til vore dage. Så kan børn og unge fra ghettoerne det også. Og alle unge ved fra deres liv uden for skolen at vil man være god på et skate board så må man øve sig meget, vil man på 1. holdet skal man passe sin træning hver gang, og vil man have succes som medarbejder i Netto eller Meny så stiller man til tiden og er klar. Det er så mærkelige at uden for skolen tør masse af voksne mennesker godt stille krav til de unge, både til dem fra ghettoen og til de andre, men skolen tør ikke. Her er det synd for eleverne. Det opløftende nye ved gymnasiereformen er at karakterkravet et skubbet ned i folkeskolens ældste klasser. Nu er det nu hvis du kan og vil, og hvis det er ghettoens skyld at du ikke kan, så er det en dårlig undskyldning.  

Nyhedstype: 

Tilføj kommentar

Filtered HTML

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <br> <p>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

© 2012 Henning V. jensen