Du er her

Ghettoaftalen mellem regeringen, DF og Socialdemokratiet er en særlov

I 1935 vedtog nazisterne under Nazistpartiets partidage i Nürnberg en anti-jødisk lovgivning. Lovene ophævede jødernes tyske statsborgerskab, jødiske børn måtte ikke længere gå i de samme skoler som tyske børn, og ægteskab eller seksuel samkvem mellem jøder og arier blev forbudt.
Nu har regeringen landet den såkaldte ghettoaftale sammen med DF og med medløb fra Socialdemokratiet. Det er en række særlige love som er rettet mod særlige grupper i de danske samfund – ikke defineret ved etnicitet, og dog, men ved bopæl.
Nu skal børn i ghettoerne fra etårsalderen lege med danske børn og danske pædagoger hvad enten deres forældre bryder sig om det eller ej. Hensigten er at stimulere barnets sproglige og kognitive udvikling, og det skal også lære at blive dansk dansk. Og vil forældrene ikke lade barnet indskrive i læringstilbuddet eller anvender barnet ikke tilbuddet i tilstrækkeligt omfang, kan kommunen standse børneydelsen.
Seks kilometer fra en ghetto bor en familie fra Eritrea eller en syrisk familie hvor mor går hjemme og far er arbejdsløs, men de samme krav gælder ikke for det etårige barn i den familie. Ej heller for etnisk danske børn i ressourcesvage familier hvor et etårigt barn nok kunne have brug for kognitiv  stimulering. Det er meget betænkeligt i et retssamfund.
Ligesom en borger i Nazityskland efter en bestemt dato i 1935 ikke var fuldgyldig statsborger, så er en kriminel i Danmark efter en bestemt dato heller ikke bare en kriminel i Danmark. Politiet får mulighed for at udpege særlige områder som områder med skærpet straf for visse former for kriminalitet. De områder kommer til at ligge i ghettoerne. Så Peter Sørensen der pusher hash på Køge Torv får én straf, men Hassan der sælger hash i ghettoen får en strengere straf. Med  ghettoaftalen er Danmark ikke bare Danmark, der er et Danmark for de rigtige og et Danmark for de forkerte.
Disse særlove har ikke vakt noget større postyr i befolkningen. Selvfølgeligt har der været kritik i Dagbladet Information af lovene og en del rasende og forargede læserbrev i Politiken; men i store dele af befolkningen krænker disse love tilsyneladende ingen retsbevidsthed, og der er ingen bekymring over retssamfundets tilstand at spore noget sted. Her fortsætter dagligdagen som om intet er hændt.
Undtagelserne fra gældende lov og ret i Danmark er lige så stille blevet det normale. Når en regerings lovgivning tillader undtagelser og lovgiver på særtilfælde er retsstaten i fare. Det er en farlig vej at slå ind på, viser historien.

Tilføj kommentar

Filtered HTML

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <br> <p>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

© 2012 Henning V. jensen