Du er her

Hvorfor smiler Lars Løkke?

Allerede for mange år siden havde jeg en mærkelig oplevelse af Lars Løkke Rasmussen når jeg så ham på tv. Pludseligt var der et smil i mundvigene og i øjnene når han stod ude på en af gangene på Christiansborg efter politiske forhandlinger; ikke et smil vendt ud mod de ventende og spørgende journalister, snarere nærmest noget indadvendt eller ufrivilligt - som et: ”Hvor er det fedt det her” eller ” Er der virkelig mig der står og siger det her til dem, og de tager mig alvorligt”? For mig konstituerer det en hemmelighed ved personen Lars Løkke Rasmussen.

Selve det at smile har været genstand for forskning. På Videnskab.dk gennemgår cand. psych., adfærdsforsker og primatolog Jill Byrnit, adjunkt på Institut for psykologi ved SDU, en række af smilets funktioner. ”Smilet kan signalere underdanighed, især i situationer hvor vi bliver bange eller føler os truet. I den forbindelse virker smilet afvæbnende over for ’modstanderen’ og derved også afvæbnende i forhold til en eventuel konflikt.” Personer i overlegen position smiler også, men her har smilet en anden funktion. Det skal styrke sammenholdet, og i det sociale samspil kan et smil være det der får det til at køre, lyder det.

Der er også noget der hedder det tvungne smil eller det ufrivillige smil. ”Reaktionen kommer ofte af lavt selvværd,« fortæller Jill Byrnit og uddyber: ”Bare fordi folk altid smiler, og især hvis de smiler overdreven, betyder det ikke nødvendigvis, at de er enormt glade. Snarere at de er meget nervøse og usikre.” Af hvilke grunde smiler Lars Løkke?

Selv i de mest pressede situationer glider et smil frem på Lars Løkkes ansigt. Tændes og slukkes i et nu. Jeg har aldrig forstået Lars Løkkes ro og fattethed under de timelange pressekonference om hans bilagssager, men været overrasket, for ikke at sige imponeret, over hans evne til at bevare roen og overblikket og holde hovedet koldt. Samtidigt med at svare på en byge af spørgsmål fra journalisterne har han kunnet tale metasprog om selve situationen og om journalisternes ageren: ”Det må I godt spørge mig om en, to eller ti gange hvis vi så bare er enige om at vi kan blive stående her flere timer!” eller noget i den retning. Også der har jeg set det mærkelig smil omkring munden. Nervøsitet eller for at få det til at køre, eller fordi han nyder at være centrum for opmærksomheden lige meget hvor ubehageligt eller pinligt?

Når kameraerne ikke ruller, kan Lars Løkke optræde vredt over for journalisterne og opfarende eller langt nede. Efter et tv-interview med Kåre Quist i DR-Byen som uventet bragte en bilagssag på banen, sad han på trappen foran DR-bygningen på Amager sammen med Søs Marie Serup og Margrethe Vestager med hængende hoved og kæderøg. Her var smilet væk. Alt var slut, sagde hans kropsholdning; men hvor længe det varede, ved vi ikke; men det varede ikke længe. På et tidspunkt har han igen rejst sig og taget kampen.

Inden det afgørende hovedbestyrelsesmøde i Venstre i Odense Congress Center d. 4. juni stillede Lars Løkke op til et interview med en skare af journalister uden for centret. Hovedspørgsmålet til manden var om det var rigtigt at det var nu han ville trække sig som Venstres formand. Det svarede han meget elegant ikke på ved at tale om partiet Venstre og om medlemsdemokrati og dialog og om at klinke skårene; men også om politik. Pludselig en svada om at det er nødvendigt med et stærkt Venstre i en krisetid hvor den siddende regerings vækstpakke slet ikke er nok hvis vi skal have hjulen i Danmark i gang igen. En forvandling foran rullende kameraer. Fra en mand i defensiven hvis skæbne skal afgøres de kommende timer, til et toptrimmet politisk dyr der igen er på jagt efter magten. Igen så jeg smilet, men snarere som et rovdyr med blottede tænder.

Hvad der konkret er sket de næste syv timer på hovedbestyrelsesmøde ved vi ikke så meget om. Noget er der sluppet ud til offentligheden, og noget af det kan man læse i Weekendavisen d. 6. juni; men hovedpersonen Lars Løkke må have sat alt på et bræt som en anden pokerspiller og kæmpet for sit politiske liv. Den der har mest at tabe, kæmper mest desperat. Lars Løkke må have brugt alle sine politiske talenter, hele sin politiske begavelse: de oratoriske kneb, følelser som medlidenhed med ham som offer for en ondsindet presse, frygt hos Venstres medlemmer for kaos i partiet efter et formandsvalg, argumenter for at det stadig er muligt at vinde et valg med ham som formand. Løfter om forbedringer, om at blive et andet menneske, løfter om en ny start med næstformand Kristian Jensen. Under hele forløbet har han givet fulgt sin berømmede evne til at slå til når situationen ændrede sig. Som et taktisk begavet vilddyr med et stærkt overlevelsesinstinkt. Og smilet - fordi han ikke kunne lade være, og måske brugt det i kampen.

Men dette mærkelige smil som man altid ser, når man først har fået øje på det, tilhører primært lille Lars fra Græsted. Bag formanden og statsministeren bor en person der aldrig har forladt Græsted, som aldrig er blevet akademiker trods en juridisk embedseksamen, og som aldrig er blevet voksen. I sit privatliv har han ikke styr på sit forbrug og sin økonomi, som et barn i bolsjebutik kan han ikke sig nej til de gratis glæder fra en pakke smøger her til gratis tøj der og rejser på 1. klasse. Med den slags forbrug kan man booste sin personlighed og prøve at løfte sig ud af al usikkerheden. Men smilet, smilet der hurtigt trækker hen over ansigtet, er afslørende. Usikkerhed i nogle situationer, underdanigt måske, i hvert fald afvæbnende for at undgå endnu en konflikt. - Ligger der noget mere og venter?

Derimod er smilet noget andet, når Lars Løkke er ovenpå som partiformand eller statsminister. Nu skal det få udøvelsen af indflydelsen og magten til glide ned. Det mildner den kontante argumentation. Men det spejler også her – er jeg overbevist om - den skjulte benovelse over at bag store Lars står også lille Lars fra Græsted.

 

Nyhedstype: 

Kommentarer

Fint set, tænkt efter og skrevet. 

Det er jo ikke fair eller sagligt - sagde jeg til mig selv forleden - at kommentere offentlige personers udseende, for de har ikke selv valgt det. Eller vurdere dem ud fra deres smil. Og dog  har vi vel en fornemmelse af at fra 40 og op viser karakteren sig også i ansigtet, foruden i stemmen. Og ja, fremfor alt i mimikken. 

Hennings analyse af Lars Løkkes smil er fint ramt, og mere præcis og perspektivrig end min: jeg havde blot noteret mig det mærkeligt forstilte rottebid der kommer frem, uden at ansigtet følger med, og slet ikke de små beregnende og griske øjne.

En ret så smålurvet person, forekommer det mig, men jeg er selvfølgelig også præget at de indtryk jeg ellers har, forresten også fra et kort personligt møde med ham for 15 år siden (ikke om politik), hvor han forekom mig ret utiltalende. Her er naturligvis en masse fejlkilder og mulige fordomsfulde cirkelslutninger. Men min kone, som ikke kender ham, thi hun er italiener, syntes også der var noget galt: jeg viste hende et foto fra Christiansborgs gange, med en krans af journalister omkring ham, og spurgte hvor gammel hun ville tro han var (det er hun ret god tid at vurdere). Tres, femogtres, sagde hun - og så fortalte jeg hende at han netop var fyldt 50. Der er vist noget galt dér, mente hun. Det tror jeg også.  

Lars Løkkes smil foran kongrescentret 4 juli undrede jeg mig også over, men jeg tolkede det dengang som udtryk for at han allerede vidste at han ville vinde; han havde lagt en plan, havde fået sine modstandere til at gå i fælden, og skulle nu bare ind og indkassere sin sejr. Det var - som jeg så det den dag - et den-der-ler-sidst,-ler- bedst-smil. Men det er måske egentlig også det Henning skriver?

      Ole Togeby

Henning V. Jensens billede

Ikke så konkret. Derfor synes jeg du rammer en fin pointe i realtion til magtmennesket Lars Løkke. Han går efter magten, han elsker den, og han elsker spillet om den.

Tilføj kommentar

Filtered HTML

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <br> <p>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

© 2012 Henning V. jensen