Du er her

Klare krav – et 2-tal eller et 4-tal – vil styrke folkeskolen og ungdomsuddannelserne.

Klare krav – et 2-tal eller et 4-tal – vil styrke folkeskolen og ungdomsuddannelserne.

Nu sidst i i den løbende debat om karakterkrav til gymnasiet anbefaler de økonomiske vismænd et sådan krav. De roser kravet om mindst karakteren 2 i dansk og matematik til erhvervsskolerne, og de ser gerne et karakterkrav til gymnasiet på mindst 2 og gerne højere.

Men synspunktet møder hårdnakket modstand fra nogle rektorer, fra elevorganisationer, fra uddannelsesforskere og nogle politikere. Hovedargumentet er at det især vil ramme unge fra uddannelsesfremmede miljøer. Som et eksempel på den holdning finder man rektor Bo B. Overgaard, Kongsholm Gymnasium & HF i Albertslund. I følge ham vil 22 % af stx-eleverne og 32 % af hf-eleverne der til sommer starter på hans skole, ikke kunne klare kravet. Og så må han dreje nøglen om, og Vestegnen mister en uddannelsesinstitution der hvor der virkeligt er brug for en.

Men kan en gymnasierektor og andre pessimister med ham slet ikke forestille sig at elever kan rykke, også elever i folkeskolen, hvis de kender kravene og har et mål? Hvis ikke, så er holdingen rent ud sagt defaitistisk, og følgeslutningen bliver at hvis man er født på Vestegnen så er ens skæbne beseglet; man er en af dem der aldrig vil kunne få mindst 4 ved folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Men hvorfor skal de børn så gå 9 eller 10 år i skole?

I stedet for den defaitistiske tilgang til problemstillingen bør man forholde sig produktivt til kravet om karakteren 2 eller 4. Et krav kan bliver til et mål, den er faring har masser af folkeskoleelever fra tilværelsen uden for skolen bl.a fra idrætsklubberne. I artiklen ”Det kørte ikke helt for mig i dag” (Politiken 1.6.2014) fortæller en beskikket censor ved folkeskolens afgangsprøve i skriftlig dansk to interessante ting om folkeskoleelever. I fritiden, altså uden for skolen, har en del elever gennem sport i idrætsklubberne lært en masse om betydningen af motivation, langtidsplanlægning og træning, og de har lært at sætte sig klare mål. Den tilgang til sider af tilværelsen må folkeskolen arbejde på at inkorporere klarere og mere bevidst i den daglige undervisning selv om jeg faktisk tror at den prøver at gøre det i dag.

Men måske mangler klare krav som rækker ud over at forlade folkeskolen med et stykke papir. Kravet om en bestemt karakter til erhvervsskolerne eller gymnasiet kan løfte ambitionsniveauet i i hvert fald to fag. Eleverne ved jo at hvis man vil på 1. holdet må man træne mere, og det gør dem der vil, rent faktisk. De elever der har en ambition om at ville have en erhvervsskoleuddannelse eller i gymnasiet, må altså læse mere, skrive mere, regne mere, lave flere lektier end de andre, hvis de vil nå deres mål. Og det vil halvdelen af Kongsholms 22% og 32% garanteret kunne klare, hvis de havde kendt kravet, og de vil kunne bevise at deres skæbne ikke er beseglet på forhånd. Den anden halvdel må finde på noget andet. Hvad det er, må de samme politikere som har indført adgangskrav til erhvervsskolerne og gymnasiet fortælle dem.

Det andet interessante er at censor kan se at nogle elever gør sig umage for at yde en indsats, mens andre satser på at et mirakel vil redde den fremtidige karriere, måske ”X-Faktor” eller ”Paradise Hotel”. Hvordan man får dem til at opstille mål for deres videre tilværelse, må være en svær opgave for folkeskolen; men mon ikke den nævnte Kasper som det ikke kørte for den dag, havde afleveret mere end den ene sætning hvis han havde været klar over at udfaldet af de tre en halv time med skriftlig dansk ville få betydning for om han kom på en erhvervsuddannelse eller i gymnasiet, hvis det var det han ville? Det kan også godt være at han alligevel kun havde skrevet den ene sætning; men hvis han og andre satser på et mirakel, hvorfor skal de så have en ungdomsuddannelse?

Som samfund kan vi ikke blive ved med hele tiden at satse på den laveste fællesnævner, vi kan ikke blive ved med det ikke må gøre ondt hvis der er noget man vil, og vi kan ikke blive ved med at alle skal være lige lidt kloge. Lighed i forhold til uddannelse er at det enkelte individ får mulighed for at udfolde sine specielle evner og sit personlige potentiale, ikke at alle skal have en studenterhue.

 

Nyhedstype: 

Tilføj kommentar

Filtered HTML

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <br> <p>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

© 2012 Henning V. jensen