Du er her

Morten Messerschmidts og DF's reducerede og farlige menneskesyn

To synspunkter bærer Morten Messerschmidts ideologiske kommentar d. 13. august i Politken. Det ene er en forestilling om et radikalt komplot mod det nationale. Det andet er et stærkt reduceret menneskesyn.

At de kulturradikale synspunkter i en periode blev dominerende i Danmark har intet med et radikalt komplot at gøre, og det må være et synspunkt Morten Messerschmidt har arvet fra Søren Krarup. Det har noget at gøre med de samfundsmæssige, de økonomiske og politiske strømninger på en bestemt historisk tid, fx 1960'erne. Økonomisk opgangstider skabte tryghed og livsmod. Der var masser af kunstneriske eksperimenter inden for litteratur og kunst, ja, selv på Det kongelige Teater, som udfordrede det borgerlige Danmarks normer. Siden sprængte ungdomsoprøret og hippiebevægelsen mange af værdierne i det Morten Korchske Danmark. De fædrene autoriteter hjemme og i skolerne begyndte at gå i opløsning, der blev rokket ved de trygge og kendte kønsroller, og det nationale tabte sin betydning i forhold til amerikaniseringen af Vesteuropa.

På samme måde, men af andre samfundsmæssige, økonomiske og politiske årsager går nationalismens spøgelse gennem Europa uden at jeg vil anklage DF for at stå bag et nationalistisk komplot. I en krisetid med voksende europæisk integration og i en mere og mere globaliseret verden tilbyder DF, Marie le Pens Front Nationale, Jobik i Ungarn og Ukip i England tilbagefaldet til det der kan skabe tryghed hos de mange utrygge: ”båndet til sin familie, sit land, til det nære. At føle tryghed i det kendte” og en national identitet. Men det er lige netop at reducere et menneske til det mindst mulige. Mennesker kan også føle omsorg for andre mennesker uden for den nære kreds. Derfor organiserer nogle danskere hjælp til syriske flygtninge eller asylansøgere fra Afghanistan som det sker hos ”Bedsteforældre for asyl” eller hos ”Venligboerne” eller lægeklinikker for illegale immigranter. Uden for den kulturradikale ghetto vil andre danskere gerne dele deres tryghed og rigdom med dem der ikke har, og hjælper frivilligt flygtninge med at finde sig til rette her. Det kan Morten Messerschmidt og andre se rundt om i landet. Det er ikke alle danskere der lever i angst for det fremmede.

Ingen behøver at invitere østarbejdere, asylansøgere eller flygtninge til Danmark som Morten Messerschmidt antyder at det sker. Østarbejderne, asylansøgerne, flygtningene kommer, og de vil vedblive med at komme, også uden invitation, for deres livsvilkår hvor de er, er dårlige eller umulige. Livsbetingelserne der må være håbløse når en afrikansk mand forlader sin familie, sit land, det kendte og det trygge for at samle flasker i det fremmede, i det ukendte og i det utrygge. Den kobling mellem den fremmedes tab af sit nære og vores eget nære kan mange danskere godt gøre og give en hjælpende hånd til den fremmede.

Det farligste ved DF's og andre europæiske partier og organisationers nationalistiske synspunkter er ikke disse partiers udlændingepolitik. Det farlige er den indadvendte markering af forskellen på os og dem på alle niveauer. De spiser ikke svinekød, de går med tørklæde, de gifter sig ikke af kærlighed, de taler med accent, de er mørke i huden, de stjæler, de svindler, de udnytter os, de har onde hensigter, de vil os til livs. Vi har hørt det før.   

Medie: 
Nyhedstype: 

Tilføj kommentar

Filtered HTML

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <br> <p>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

© 2012 Henning V. jensen