Du er her

Sørine Gotfredsen ser kun manglende åndelighed hos Houellebecq - ikke det politiske

Læsningen af Sørine Gotfredsens artikel ”Vi er blevet slaver af retten til at nyde livet” i Politiken om Michel Houellebecqs ”Underkastelse” udfordrer til debat. Sørine Gotfredsen ser hovedpersonens menneskelige deroute og omvendelse til islam som et resultat af den vesteuropæiske ateisme eller åndløshed. Redningen for ham og os der ligner ham, og dem er vi mange af i Europa, er en ny besinden sig på vores værdiers udspring af kristendommen eller en tilbagevenden til det kristne livssyn; men med det synspunkt overser Sørine Gotfredsen fuldstændigt hovedpointen i romanen. Den angives med et citatet af Ayatollah Khomeini: ”Hvis islam ikke er politisk, er den ingenting.” Den fiktive præsidentkandidat og senere præsident Mohammed Ben Abbes projekt er netop politisk, og ikke religiøst, og grunden til at han vinder 2. valgrunde skyldes taktiske og politiske overvejelser hos ledelsen i de partier der vælger at støtte ham for at undgå at Front Nationale får posten som præsident i Frankrig.

Hovedpersonens svigt er ikke et religiøst, men et sekulært svigt. Som sine kolleger på Uni er han politisk holdningsløs og handlingslammet; men som intellektuel fantastisk analyserende og gennemskuende.

I det øjeblik den fiktive muslimske præsidentkandidat er kommet til magten, bliver den magt som på demokratisk vis er vundet af Mohammed Ben Abbes brugt til tiltag der ubesmykket tjener politisk islam. Krav om at konvertere til islam for at få stillinger inden for undervisningssektoren, krav om bestemt klædedragt, statsstøtte af tiltag der fremmer traditionelle, islamiske værdier. På det punkt har Houellebecq givetvis fundet inspiration i politiske skikkelser som Putin i Rusland, Erdogan i Tyrkiet, Orban i Ungarn og nu sidst magthaverne fra partiet ”Lov og retfærdighed” i Polen. Magthaverne i disse semidemokratiske stater bruger de samme strategier som Hitler i Tyskland og kommunistpartiet i Sovjetunionen. Karriere og indflydelse og levestandard bliver afhængige af medløberi - religion eller ej. Man skal være 100 % loyal over for lederen og idéen, medlem af partiet eller i ”Underkastelse” konvertere til islam.

Det medløberi kunne et kristent land som Tyskland i 1930'erne på ingen måde dæmme op for, og bortset fra små enklaver løb den tyske kirke med, den ydede ingen nævneværdig modsstand så vidt jeg ved, men kunne til nød stille med et par martyrer. I Rusland spiller den russisk ortodokse kirke fuldt og helt med på Putin russiske nationalisme fordi kirken ikke er en abstrakt organisation, men en institution i samfundet med politiske særinteresser der skal plejes i forhold til den til enhver tid siddende regering. Med Putin har den russisk-ortodokse kirke for øjeblikket medvind. I romanens fiktive univers har islam medvind fordi nogen har en personlig og politisk interesse i det. Ikke fordi hovedpersonen Francois og andre har glemt deres humanismes kristne fundament.

Man kan spørge sig selv hvorfor romanens hovedperson, Francois, og flere af hans kolleger er til fals for islam. Sørine Gotfredsens svar vil sikkert være at det er fordi de kun har et fundament i sig selv, i individualiteten, og ikke i noget åndeligt eller kristeligt. De flirter med ateismen. Mit svar er at de ikke har en politisk overbevisning der rækker ud over deres eget jeg og deres individualitet, og som de tør stå inde for og handle ud fra. Og mennesket er svagt når det kommer til det daglige udkomme, børnenes fremtid og et godt liv. Det ved magthaverne.

Francois's hedonisme og ensomhed tilskriver Sørine Gotfredsen hans manglende åndelige eller religiøse fundament; men det er endnu et eksempel på hendes meget abstrakte læsning og tolkning af hans handlinger. Romanen selv giver meget konkrete, psykologiske forklaringer på Francois's problemer. I en meget ung alder har Francois brudt med sine forældre, og han har som voksen ingen forbindelse med dem. Hele sin barndom har han følt sig forsømt af sine egoistiske forældre, aldrig følt sig elsket af dem eller knyttet til dem, og som voksen kan han ikke knytte sig til et andet menneske. Derfor er de af universitetsledelsen arrangerede ægteskaber mellem unge kvindelige studerende og velanskrevne universitetslærere en bekvem vej ud af det problem for Francois. Og derfor konverterer han, og så savner han sin gamle arbejdsplads.

Ikke alt er åndelighed og kristendom. Virkeligheden er konkret.

 

 

Nyhedstype: 

Tilføj kommentar

Filtered HTML

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <br> <p>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

© 2012 Henning V. jensen