Du er her

DF

Vælgerbestikkelse, svækkelse af vagthundene og på akkord med demokratiske værdier – sådan er dansk politik lige nu.

Efter to dårlige valg vil Venstre generobre de gule områder som DF overtog. For at genvinde magten har venstre sat en gigantisk vælgerbestikkelse i gang i de områder. Landbruget og fiskeriet skal forkæles og vælgerne i ’produktionsdanmark’ vindes tilbage.

Her fører miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen an. Det hagler med lovforslag og bekendtgørelser der skal gøre det lettere at være landmand som det lyder i de mange euforiske nyhedsbreve fra Esben Lunde Larsens pressemedarbejdere.

DF på farlig kurs i forhold til Putin

Når uvorne unge på 15 hugger fru Petersens taske eller stjæler en mobil fra andre unge, så kan DF ikke få straffen højt nok op. Her går DF ind for konsekvenspædagogik. Når Putins Rusland i strid med Folkeretten stjæler Krim så skal vi diskutere om det ikke er noget den vestlige verden bare skal acceptere, foreslår Maria Krarup og Søren Espersen i Politiken d. 11.1.

Morten Messerschmidts helt egen verden

Konfronteret med et nyt misbrug af EU-midler gennem MELD til DF-aktiviteter, denne gang 200.000 kr til DF's landsmøde 2014 og 2015, svarer Morten Messerschmidt på vanlig vis: ”I min verden har jeg ikke gjort noget forkert.” Betydningen af det udsagn er nu ganske klar for et flertal i den danske befolkning.

Hold en pause fra danskheden

I agurketiden er det lykkedes DF og Martin Henriksen at sætte dagsordenen i medierne omkring temaet danskhed, og Martin Henriksen har haft lejlighed til at bryste sig med 'Jeg er rigtig dansk – du er ikke rigtig dansk' igen og igen. Det har givet DF masser af spalteplads til en debat på rent nationalkonservative præmisser.

Morten Messerschmidts og DF's reducerede og farlige menneskesyn

To synspunkter bærer Morten Messerschmidts ideologiske kommentar d. 13. august i Politken. Det ene er en forestilling om et radikalt komplot mod det nationale. Det andet er et stærkt reduceret menneskesyn.

© 2012 Henning V. jensen